Se digte fra tidligere år på Samsø Festivals hjemmeside.
.
(onsdag)
Du stripper dine
ord for mig nu Medina
og solen skinner
(torsdag)
Her er så hvalen
og vi kaster kiks galore
sol regn run run rig
(fredag)
Hjulskifte i sol
Kalinka er en festlig
dame som danser
(lørdag)
Regnen hører op
nu er Lilly fra Løkken
på Samsø igen
Jeg vil oh så gerne danse natten lang
derfor bøjer jeg og svajer som jeg kan
til en takt og rytme, flydende som vand
og jeg ved at når jeg danser gang på gang
da, fordi jeg lystrer, lindrer jeg en hang
til at abstrahere fra den gule tand
der må stå alene i et ensomt land
når den ser på mig og hangen bli’r til trang
Se en two-beat dokumentation af vold
Mod lyrikkens metrum som er dekadent
når, som her, det helt går ud af proportion
og der skabes ud af intethed et hold
der i digtet danser som var intet hændt
med en la la la metrik som abstraktion
Med en la la la metrik som abstraktion
nærmer dansen sig en absolut syntaks
hvirvlende omkring, her, med vobiscum pax
Jeg vil danse til en himmelsk frustration
Se når dansen bliver sat i produktion
andre kan således træde dansen straks
Danser på papiret nænsom som en saks
skærende igennem sangens intention
Når papiret flænses af et axiom
der forbliver uforandret udi tid
kender jeg i hvert fald dansens position
godt placeret i et skema-idiom
griber jeg nu dansen i mit klare vid
svinges jeg så rundt og rundt i en fraktion
Svinges jeg nu rundt og rundt i en fraktion
eller må jeg slås i enheds røg og damp
når jeg åbner mig en skorstens kradse hamp
som nu leder mig mod sod og ond sanktion
for metrikken savner; positivt ikon
så jeg kommer til at suge som en svamp
hvor jeg evigt ser strukturløshedens kamp
Lille lalleglade allitteration
Saksen følger ofte digtets lineal
og jeg ved at ruten er af pure glas
Skrig og skrål vil lyde ud af sprogets rang
og fonemets klare lyse ideal
spiller overens med lysets snævre plads
som af lyd fra stammetrommens dumpe klang
Som af lyd fra stammetrommens dumpe klang
dunker larmen ind i ørets ny’ idol
som er udtrykt i en rygende pistol
for når trommens lydord de er bang bang bang
skaber metaforen følelsen af tvang
ligeså gør engen og den bly viol
og jeg vil så nødig være for frivol
dog, jeg ser at pladsen evig er, og trang
Fyld lyrikken med musikkens norm
så jeg sejrer over digtets bulimi
også selvom digtet ser mod eng og vang
kan jeg sende læseren udi en storm
som befordrer kærlighed til poesi
der vil skryde som den også skrød engang
Der vil skryde som de også skrød engang
hentet frem fra Grækenland en anden art
der kan synes nøgen nu, umiddelbart
Tonen ringer ud med tidens efterklang
frem af vandet dukker den med hår af tang
Med Odysseus’ gudetrods står soleklart;
myten holder sig således fuldt parat
som Poseidon da han ud af havet sprang
Dans til sangens ensomhed, der bærer frem
frygisk mixolydisk hjem til tonika
og servér musikken i en stor portion
dans er mad og ikke sport i fjederham
pynt den med et nip af metrisk la la la
dansen bliver kedelig og ren motion
Dansen bliver kedelig og ren motion
hvis jeg holder mig for øje at jeg ser
til imens man læser, hammen ud af fjerd
Rask chokerer den en civilisation
som har eksisteret udi en æon
(med)mennesker som var formet ud af ler
dog, de hviskes væk af alting når det sner
for de indgår i et stort oxymoron
Udi verden skriver jeg nu hvad jeg vil
jeg ved aldrig helt præcist hvor jeg skal hen
Glemt er så den gamle frie tradition
glemt og gemt i festfyrtårnets tromme-fill
så jeg tænker på det store lyse, men
hvor er festen i fyrværkets eksplosion
Hvor er festen i fyr(værkets) eksplosion
når jeg tydeligt fornemmer lysets ild
Rundt om bålet danser jeg nu som en vild
billedet skal skrives til distribution
ænser flænser ud til brintets tunge ion
Tænker ikke mere på de svære spild
alt jeg ønsker er en elsker ren og mild
én der lægger an til sandhedens passion
Når man ved at livets kald det er at sy
må man sy sig frem i evig tid til én
helhed fundet som i østens yin og yang
som jeg før har set det i en fremmed by
kan jeg siden leve evigt uden mén
hvis jeg læser lyden ud af bragets sang
Hvis jeg læser lyden ud af bragets sang
ser jeg ikke straks mit hoved på en blok
sanser ikke klart den store hvide flok
ænser ikke mere de der så jeg sprang
om i dansen i en kuglepens-pendant
til skulpturens storheds gabestok
Kunsten sat til skue sådan lidt ad hoc
Brug så det du lyster ganske uden tvang
Udlevér den bare cirklens kvadratur
Sandheden er ilde hørt men den vil ud
Udleveres ristet som en nekrofil
Løslad æstetikken fra dets diktatur
Skærm os fra den store absolutte gud
Fri os fra det onde, magtens frie spil
Fri os fra det onde, magtens frie spil
lad kun ordene hænge ned som spaltet hår
eller se mig når jeg sparker flår og slår
i et tilløbsstykke over otte mil
en karatekonge der er fuldt mobil
rammer mavens skælven under spændte lår
så at kroppen splintres ud i tusind år
som paraden rammer hos en homofil
Jeg er ræven i sin hule jeg er snu
jeg er hunnens han og jeg forbli’r en stor
stærk trafik en mosaik af prosodik
Alle dyr i skoven der er sky og blu
lyt og se som digte, perler på en snor
læsehest og læsehest oh hør lyrik
Læsehest og læsehest oh hør lyrik
som er hentet frem fra jakkens røde for
da de floromvundne lægges på mit bord
er der tale om en særlig god taktik
de leverer løgne under retorik
men jeg ved at det betyder ikke spor
løgnen det er blot en helt ny metafor
sådan har det været fra den kry antik
Hvis man påstår stilen altid blot er høj
rammes man uvægerligt af mindreværd
der præsteres under kraftig resonans
af en lyd fra himlen som er kronisk sløj
meld dig ikke ind i nogens stolte hær
og formér dig ikke i en voldsom dans
Og formér dig ikke i en voldsom dans
læg dig ikke ned men bliv her hos mig og
lugt dig frem til noget under hestens hov
mærk dig ligeledes med en komisk sans
ekkoet der klinger som en diskrepans
og bli’r brudt mod bølgen under skibets bov
men kan findes i en sagnomspundet skov
hvor magien har en særlig dominans
Nøglen til et digt kan være en trokæ
følg et metrum til en slutning skarp og hvas
eller ru med dydig tålmod som en fil
Bur dig bare inde fængslet trygt i læ
husk dog på at løb skal foregå med plads
hold dig fra det tunge skyts der fører bil
Hold dig fra det tunge skyts der fører bil
gør mig følge vi skal ikke bare gå
eller bare dyrke faren i det små
pulsen løber stadig stædigt uden hvil
først den er i top da aner man et smil
Her forsøger jeg så meget jeg kan nå
selvcensuren siger mig hvad jeg så må
podet ind i hovedet fremstår jeg debil
Poesi der brygges i en samovar
Damper ned i kommens pseudoporcelæn
kruset fyldes langsomt af en skøn epik
der kan give mange fyldigt gode svar
gør dog kaffeslabberasen til en pæn
læsefest og læsefest og skøn mystik
Læsefest og læsefest og skøn mystik
Danser tæt imod forbi mig kind mod kind
Stopper aldrig ud af frygt der svinder ind
Det er dansens helt specielle metodik
Der kan virke som et billigt trick
Så jeg står tilbage nøgen som en pind
Ud af kroppen men dog aldrig ud af sind
Jeg vil nødigt være alt for specifik
Læs dig ikke frem til noget alt for trist
Læg dig kun i selen for at nå et punkt
Der kan opnås med en specifik instans
Sat på plads som altets store altruist
Digtet der kan synes, fremstå alt for ungt
Præsenteres ikke men er dissonans
Præsenteres ikke men er dissonans
sådan slutter sidste strofes bitre nag
mod det som kan tages fint i ro og mag
men hvorledes ser man så en redundans
skal mit værk nu ende som en bitter tjans
eller skal jeg skrive under fremmed tag
når en salig mathed langsomt gør mig svag
teksten flyder ud som sandet gør til vands
Flyde flyde flyde flyde flyde ud
sejler søen rundt på livfin energi
blomstrer op til poesiens skæve svang
Yde yde yde yde yde skud
stop for mesteren nu før det er forbi
jeg vil oh så gerne danse natten lang
Jeg vil oh så gerne danse natten lang
med en la la la metrik som abstraktion
svinges jeg så rundt og rundt i en fraktion
som af lyd fra stammetrommens dumpe klang
der vil skryde som de også skrød engang
Dansen bliver kede(lig) og ren motion
Hvor er festen i fyr(værkets) eksplosion
hvis jeg læser lyden ud af bragets sang
Fri os fra det onde magtens frie stil
læsehest og læsehest oh hør lyrik
og formér dig ikke i en voldsom dans
hold dig fra det tunge skyts der fører bil
læsefest og læsefest og skøn mystik
præsenteres ikke, men er dissonans