Hjertets abe sparke sig fri
Mit hjerte banker for musik, for litteratur og for kunst i en bred forstand. At den faste hjerterytme skulle udfordres af en indre abe, kom imidlertid som lidt af en overraskelse.
For et par uger siden, under den rutinemæssige gennemgang af mailboksen, modtog jeg en invitation fra Geiger. Anledningen var en release-koncert for den seneste CD-udgivelse i Geiger Records’ serie Lyd+Litteratur. Et par dage senere modtog jeg også et eksemplar af CDen Hjertets abe sparker sig fri. Således formelt inviteret og auditivt velforberedt drog en delegation af lyd og litteraturfans af sted til Musikcaféen i Mejlgade.
Det var et sælsomt syn, der slog os i møde, da dørene gik op, og Musikcaféen åbenbarede sit indre. Godt nok så man ikke skyggen af en abe, men grønne spotlights oplyste rummet, mens grønne duge, grønne drikke og grønne kanapéer understregede CDens grønne farveholdning og coverets grønne print.
Hjertets abe sparker sig fri er opstået som et samarbejde mellem den elektroniske musikduo Schwth og digteren Morten Søndergaard. Schwth tæller Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen. De to indledte samarbejdet i Katedralskolen, hvor de vandt det intergymnasiale melodi grand prix. Selvom det foregik i en noget anden konstellation, hvor Schweppenhäuser for eksempel rappede. Senere forelskede den rappende elektromusiker sig i Søndergaards digtsamling Bier dør sovende, og kunne ikke modstå fristelsen for at tilmelde sig et skrivekursus på Krogerup Højskole, hvor Søndergaard underviste. Herfra udviklede samarbejdet sig, og i 2005 gav de koncert til Permanent Poesi på den permanente badeanstalt, hvilket på sin side udviklede sig til CDen Superpositionsprincippet, hvor temaet følgeligt var bølger, hav og strand.
Ved gruppens optræden på Musikcaféen stod det klart, at der ikke blot er tale om spoken word i klassisk forstand. I stedet gav de tre indtryk af, at musikken var i fokus. Måske på bekostning af den semantiske validitet i Søndergaards digte. Til gengæld omsatte de på imponerende vis ordenes verbalitet til en kohærent del af lydbilledet. Typisk vil ordene lægge sig op ad musikken, men hos Schwth/Søndergaard gøres der op med den metriske bundethed, som ellers impliceres af musikkens temporale udstrækning, der også ligger som forudsætning for sproglig progression. Ifølge Schweppenhäuser selv er der tale om en ombytning af den traditionelle struktur. I Hjertets abe sparker sig fri trækker digtene musikalske rytmer i en stadig interaktion mellem stemmens og musikkens mønstre. Søndergaards ord lydliggøres blandt andet gennem en bevidst overdreven brug af effekter, hvilket ifølge Schweppenhäuser vender stemmen mod sanseligheden og en afnaturalisering af forholdet mellem ord og musik, der mødes i en art kiastisk enhed.
Relationen mellem natur og unatur er central. Musikken veksler mellem hyperkomplekse rytmer, som Schweppenhäuser står for, og blødere akkordflader som Thomsen primært repræsenterer. Forholdet er også symboliseret i Schwths logo, hvor ”Schw”-delen indledes med et elstik, der i en glidende bevægelse bliver til ”th”, som afslutter logoet i en rose. Her afspejles vekselvirkningen mellem skrøbelighed og råhed, der ifølge Schweppenhäuser er lidt af et særsyn inden for den elektroniske musikgenre. ”Det betyder forhåbentligt, at vi appellerer til både ældre damer og elektronika-folk” tilføjer Schweppenhäuser.
CDens titel, Hjertets abe sparker sig fri, understreger den antinomi, som tegnes i logoet, CDens cover-art og de lydlige tematikker generelt. Her står hjertet selvsagt for naturlighed, men også for den faste synkope der akkompagnerer alle aspekter af menneskelivet. Aben repræsenterer i forlængelse heraf vildskaben og bruddet med naturligheden. Konkretiseret i Schweppenhäusers afrunding af optrædenen. Her takkede han kort de mange fremmødte og ønskede sin mor tillykke med fødselsdagen med en stemme, der var stærkt forvreden af lydeffekter.
Aftnen blev rundet af, da Sofie opførte sin version af nummeret ”dette leben 10”, der var oversat til engelsk og blev fremført med guitar i en rockmusisk komposition. Jeg var ganske vist mest interesseret i den danske tekst, der rummer fraser som:
det er os
der bestemmer
visiger
der findes
steder
hvor vi
kansige
det vi
vil
Uddraget her er transskriberet fra CDens cover, hvor opsætningen, som Schwth har stået for, lader billedernes organiske strukturer diktere tekstens placering på siden.
CDen kan købes på Husets Forlags hjemmeside og hos plade- og boghandlere, og man kan i øvrigt orientere sig på www.schwth.com.
Pladens raison d’etre ligger, som det efterhånden er slået fast med syvtommer søm i den modsætningsfyldte konstruktion, der gennemsyrer projektet tematisk. Og det virker. Efter at have hørt og set Shwepenhäuser/Thomsen, har jeg for alvor lagt mærke til min indre abe – og den er på vej til at sparke sig fri …