Anna

menneskegudinden Anna
er mennesket i poesien
trist møder hun Mimosa
et sikkert nok var nok
men selv da Anna råber
påstår de nu at hun lo
skød skylden på solens
yderbaner og hang fast
kun tåber tænker forbi
omnipotente guders nok
se Anakrostikonanna bo
ensom i voldslyrikken