Nulpunkt
jeg råber til dig Herre
Herre hør mit råb
hos dig er der altid udblivelse
du udgiver Isreal og al dets skyld
jeg forholder mig
til fordringens fordel
gældende
i en smældende afart
af strukturen i min egen
min
tilkendegivelse af vejen
som en standart
for en stangliderlig fodbold
der giver stangtennis en drejning
en vejning a la Peter Schmeichel
for mit nulpunkt er utilstrækkeligt
det få være
hvad væren er
væren er er
væren i hæren
venten i sfæren
lys i pæren
og lytter til stæren
den stærke gæren
af øl i æren
jeg råber til dig Herre
Herre spil min bold
hos dig er der katte og seraferhold
du drikker øl og ser
vallen galden og fløden
der ligger som et lag
urinsmør
oven på den økologiske Thisemælk
som ikke er blevet
omrystet
før brug
jeg drikker den
i stort glas
pas
på dig selv
jeg mærker det mørke glide
gennem halsen svælget og spiserøret
jeg har spiseret og skaber opkasts
fornemmelser
jeg overvejer
at drikke et par æg
som ikke er ø-ko
men for gamle
uden at vide hvorfra
tænkte tanker
tiltaler mig selv
embryoet emmer
i evnen til tale
mavesyre gennemsitrer tarmen
tages der for hårdt fat
fanger tarmen larmen
fra afføringen
se det bobler bobler bobler i min mave
laxativ larm
var det noget med en Fernet Branca
fredag lørdag søndag
get a life
yes
køb dem en hund frue
på min lænestol med hul i sædet
sæden er klumper i mit menstruationsblod
selvom jeg nåede overgangsalderen
året før min kage
med al for megen flødeskum
slukkede syvogtyve lys
og slugte makroner
som makaber knust kunst
ekstra blade med mad
mangler ikke eksistensberettigelse
sammenlignes der med rullen ved min side
perforeret som almanakkens hjørner
hjerner den derudaf
med tanken
temmelig sikkert sikret ved rullepølsen
dyne op og dyne ned
dunene dulmer mavepinen
spurven kommer med pc-spil
wc-spil
og andet godt
folk
ikke leder længe efter mig i disse måneder
bare fordi børnene fordærves
af fed mad
af konserves
måske en Fernet Branca at sove på
bare for at falde i søvn
falde til ro
falde til
falde