Syntakstræer
Øjnene løber over
jeg svømmer hen
ser på det krøllede ansigt
og sigtet er uklart
noget lukker til
blink
blikstille ligger vanspejlet
ser på det krøllede ansigt
og opbløder
mit papir
syntakstræer blafrer for vinden
løfter ordenes vingeslag
basker over mine fjedre
og hæver sig i ovnen
gæringens luftighed pirrer alle
kroppens – bobler simrer gennem alle
porer – og sved
gennem mikroskopisk punktur
syntakstræer knækker for vinden
i en søvnig øjenkrog
beskærer mine fjedre
og gækker ved bollebordet
velkommen til gråzonen
hvor spåkonekernen
er kongen og hans kortspil
øjnene løber over
jeg svømmer hen
ser på dit krøllede ansigt
men sigtet er uklart
mørket lukker til
blink
blink
blikstille ligger
vandspejlet
ser
på
mit krøllede ansigt
og opbløder
mit papir
syntakstræer blafrer for vinden
løfter ordenes vingeslag
basker over mine fjedre
og væver sig en ovn
gæringens luftighed pirrer alle
bobler
gennem
skopisk punktur
syntakstræer knækker for vinden
i en søvnig øjenkrog
beskærer mine fjedre
og gnækker ved gækkebordet
syntakstræer blafrer for blæsten
og kødfyld
kører ud af rum
mens klappen klimpter
kak kak
kak kak
først forvirret
ud i fede fingre
så ud i den trange
kak kak
kak kak
til de tunge tæer
op og
op og
oh den varme
og hér er jeg hjemmevant
og jeg kan
og jeg kører
rundt og rundt
og så lidt frem
og så lidt
frem
endnu engang
igen
i gang
i kamp
igen
i gang
igen
i kammeret
klap klap
tale
tale igen
kravler igennem
arterier
og spurter
igennem
vener
og et
tekøkken
fyldes igen af lemmer og legemer
i hulen
er hult og godt
igen
og altid
arbejder jeg
på huller
og ernæringstransport
slám, slam og slim
slynges
rundt og rundt og
op igen
i varm klistret
suppe suppe
i sød saftig
suppe
klynges
op og
op
og holder løbende
sammen på vrangen
gør dig nu rede vrissenhed
min nat er igen funden
mit tøj har ingen ærlighed
det har dog pynten rundet
min skæve hånd har røgen tændt
din sorg er slukt min jammer endt
strøm rundt og gør mig rede
monoton jambe jambe
jammerkor og jammerkone
lille none
gammel tone
skæv lyrik
metrik og fonetik
når enjambament
karate vil
vid at lyd kan kartes til
for vippen den vipper endnu
det er evident at det er adækvat
med en artificiel reserchering
når ikke engang skrevåben alpeporno
og tyske gamle gør mig liderlig
som skrevne banaliteter
om mennesket som bananfluer
og vippen den vipper endnu
jeg forstår hvad han mente
med musik og Wagner
før han løb
skrigende ud i bjergene
og vippen den vipper endnu
hvorfor skulle jeg som dansker
synge på engelsk
når svensk er så klangfuldt
spansk temperamentsfuldt
italiensk er så ligefremt
fransk har fortryllet så mange
og vippen den vipper endnu
om kvinder og mænd
eller kvinder især
kvinder især
vipper og vipper
giv et tip på tippen
og tilt på vippen
jeg vipper på vippen som Thielst
hvem ved hvad
hvor
og hvor
jeg går
til midten på vippen som Thielst
jeg er i tip top form
kun ved at jeg ved
at jeg ingenting ved
ved jeg for alvor
at jeg er forvirret
jeg samtykker
grunder
og gummi i munden
gør vrøvl på mine gamle dage
tip og tilt
og tilt på min vippe
jeg vipper på vippen som Thielst
hvem ved hvad
hvornår
og hvornår
jeg når
til midten på vippen som Thielst
jeg gik og jeg går
i dag og i går
og jeg når ingen steder som helst
og vippen den vipper
og vippen vipper
og vippen
den vipper
endnu